23.02.2016


Broen 

Samler bredderne, en arkitektonisk konkretisering af stedet. Det er et potentielt sted men stedet og dets betydning bliver fremkaldt og samlet af broen. Broen udtrykker stedets særegne karakter af udveksling og mødested -> beliggenhed gøres til sted.

/Joe 

14.02.2016

misunder du nu fortiden eller fremtiden
/Dea

04.02.2016

hvad satte bevægelsen igang er der langt fra en facebookopdatering til en punktroman hvorfor bliver jeg trist når solen ikke skinner og stresset når den gør falder man hårdest op eller ned hvem har hvilke rettigheder og hvor kommer rettighederne fra vil planterne i mine vindueskarme overleve endnu et år
/ Dea

24.01.2016

Søndag er en mærkelig dag, på en og samme tid repræsenterer dagen slutningen på noget godt og begyndelsen på noget andet, men gør hver dag alligevel ikke det kan man så spørge sig selv om? nej søndag indtager en speciel melankolsk funktion hos de fleste mennesker, det er en dag hvor store ting bliver væk og støvet svæver rundt i vinduets solstråler uden forstyrrelser. dagen er en søvndyssende melankoli man svæver i og mindes den så småt forgangne weekend og frygter den kommende mandag osv... men man frygter ej, man lader sig flyde væk og husker på at for enden af den kommende hårde arbejdsuge kommer der endnu en fredag og derefter endnu en lørdag og sidst men ikke mindst endnu en søndag, og sådan vil det fortsætte indtil man ikke er her mere og derefter vil det også fortsætte på trods af vores forgangne eksistens. disse små liv som bliver levet og som stopper har intet at stille op mod tiden. tiden som jo i sig selv er et menneskeskabt begreb. men indtil da kan man altid svælge i sin yndlingsbeskæftigelse og drømme sig væk fra sådan en grå vinter søndag

/Joe

14.01.2016

sidste fredag

HAMMEL I SNEVEJR

Gule udsalgsflag blafrer i vinden, det tager under ti minutter at gå fra den ene ende af butiksgaden til den anden. Her er tre genbrugsbutikker, nogle tøjbutikker og butikker med ting og brugskunst, bøger og papir matas imerco ejendomsmæglerne banken Marsk Stigs kro lige ved rutebilstationen med røgfarvede ruder og poolbord slagteren bageren hvor man også kan sidde og drikke automatkaffe ved runde borde med plastikduge på med kaffestel med grønne kanter og blomster på og en flødeskumslagkage med frugt på toppen.


Der går ikke mange på gaden men sneen er også næsten lige så tæt som sne på en fjernsynsskærm. Hvis man fra rutebilstationen ikke går op til butiksgaden men den modsatte retning finder man Kulturhuset InSide. Det er en stor hvid bygning der huser alt fra bowlinghal til udstillingslokaler bibliotek dansesal og åbne værksteder. De åbne værksteder har åbent hverdagsformiddage og en enkelt aften og der kommer i gennemsnit sytten om dagen siger Ole der er ham der har nøglerne og ham man spørger om hjælp til maskinerne eller hvad det nu lige måtte være. Men fredag er den stille dag fortæller han mig da jeg stikker hovedet indenfor. Og nu med sneen. Men en ældre herre med gråt fuldskæg har alligevel begivet sig udenfor han laver sølvsmykker og viser mig de ørenringe han er blevet sat til at lave af sin svigerdatter som har set den slags i fjernsynet og smykkemageren siger at nu har han også lagt mærke til at især politikerne bruger den her slags ørenringe som egentlig bare er en buet stav og en kugle eller kuglen kan være en sten. Jeg ser træværkstedet der minder mig om sløjdlokalet på min folkeskole om end jeg ikke tror vi havde nogle maskiner men også her i Hammel er der de gullige aflange møbler med en masse skuffer af varierende størrelser hvor det er svært at acceptere at der kun skulle være søm og skruer i dens indre. Ole skal brænde glas i dag i ovnen er der tre firkantede flade stykker malet glas jeg spørger om de skal brændes for at farven kan sætte sig men han siger det er så glaspladerne kan blive til skåle hvordan det kan lade sig gøre forstår jeg ikke rigtigt derudover er det altid om fredagen han når alt det han ellers ikke når siger han og jeg forsvinder ud i sneen igen. 
/Dea

11.01.2016

Changes
just gonna have to be a bigger man 
time may change me
but i can't trace time

en stjerne har forladt os og verden føles lidt mere tom end den gjorde før. Men han vil blive husket som det geni han var, for at have gjort tilværelsen letter for mange igennem mange år. Han vil blive husket som en revolutionær og en fremsynet kunstner. Nu synger vi til hans ære og mindes endnu en tabt legende...

RIP David Bowie 1947-2016

/Joe

07.01.2016

nu sner det

januar sidste år cambodia
former for sol
skin
på marked
tortur og fængsel
lotusindsamling ved angkor wat





/Dea